Nyheder
Mød os på Folkemødet på Bornholm
Vi deltager vi i flere vigtige debatter om flygtninge, integration, menneskerettigheder og civilsamfundets rolle i de kommende års kriser og velfærdsopgave. Se her, hvor du kan møde os på Folkemødet.
På Folkemødet i år deltager vi i flere arrangementer om vilkår for mennesker på flugt, ældrepleje, kriseberedskab og løsninger i langvarige kriser.
Kom forbi og mød vores eksperter, deltag i debatterne og få perspektiver med fra vores arbejde i Danmark og internationalt. Vi bidrager med viden om flygtninge, integration, civilsamfund og humanitære indsatser og med konkrete erfaringer fra mødet med mennesker på flugt, kommuner, frivillige fællesskaber, myndigheder og samarbejdspartnere.
Hvordan modtager og behandler vi mennesker, der søger beskyttelse? Hvad kan civilsamfundet bidrage med, når ældrepleje og kriseberedskab er under pres? Og hvordan skaber vi partnerskaber, der kan holde, når kriser bliver langvarige, og løsninger skal kunne skaleres?
Er du på Folkemødet i år, så kom forbi og engager dig i vores debatter. Herunder finder du et udpluk af nogle af de arrangementer, vi deltager i.
Her kan du møde os på Bornholm
Hvilken rolle spiller civilsamfundet i samfundets kriser og udfordringer?
Sammen med Mobilize Strategy Consulting og Substans konsulenthus inviterer vi til to debatter i teltet ’Samarbejde i bevægelse’, som Augustinus Fonden, Oak Foundation Denmark og Nordjyllandsfonden åbner på Folkemødet.
Fredag åbner vi en debat om civilsamfundets betydning for en ældrepleje i krise. Med arrangementet samler vi stemmer fra politik, kommune, civilsamfund og forskning til en samtale om ansvar, kvalitet, grænser og muligheder. Hvor går grænsen for civilsamfundets rolle i ældreplejen?
Derudover inviterer vi til yderligere en debat om civilsamfundets betydning i kriser. Er civilsamfundet løsningen, når katastrofen rammer? Trusselsbilledet i Danmark er skærpet, og alle skal forberede sig. Men hvem gør hvad og hvordan, og hvilken rolle kan civilsamfundet spille? Fra Dansk Flygtningehjælp deltager Kenneth Flex, direktør i Dansk Flygtningehjælp Integration i debatten.
Er civilsamfundet løsningen på ældreplejens krise? Se arrangementet i Folkemødets program
Er civilsamfundet løsningen, når katastrofen rammer? Se arrangementet i Folkemødets program
Hvordan vil vi modtage og behandle mennesker på flugt?
Mød generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Charlotte Slente, i en debat om de vilkår, vi tilbyder mennesker på flugt i Danmark. Kan vi kun give mennesker på flugt beskyttelse i Danmark, hvis de forventes at vende hjem igen?
Vi inviterer til debatten i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder.
Se arrangementet i Folkemødets program
Menneskerettigheder under pres
LGBT Asylum samler AIDS-Fondet, Dansk Flygtningehjælp og UNHCR til en paneldebat i Regnbueteltet om de særlige vilkår og udfordringer LGBTQI+-personer møder i en verden, hvor menneskerettigheder er under pres, internationale konventioner udfordres, og institutioner svækkes – globalt, i EU og i Danmark.
Hvordan ser situationen ud i fx Uganda og Syrien? Hvilke muligheder har forfulgte LGBTQI+-personer for at blive genbosat som kvoteflygtninge? Og hvad betyder EU’s migrations- og asylpagt i praksis?
Fra Dansk Flygtningehjælp deltager Eva Singer, chef for Asylafdelingen, i panelet. Mads Ted Drud-Jensen, specialkonsulent i Dansk Flygtningehjælp og forperson i LGBT Asylum er moderator for debatten.
Se arrangementet i Folkemødets program
Når løsninger skal holde, i en verden i forandring
Dansk Flygtningehjælp samler en bred vifte af aktører til debat om partnerskab og løsninger i kriser. Med perspektiver fra humanitære ledere, investorer, erhvervsliv og myndigheder sætter panelet fokus på muligheder, dilemmaer og svære valg. Hvordan skaber vi investeringer og innovation, der virker i langvarige kriser? Hvordan deler vi risiko? Og hvordan skalerer vi løsninger, der skaber varig værdi? Vær med, når vi diskuterer, hvordan stærke partnerskaber kan være med til at gøre en forskel.
Fra Dansk Flygtningehjælp deltager generalsekretær Charlotte Slente i debatten.
Se arrangementet i Folkemødets program
Pressekontakt
For pressehenvendelser før og under Folkemødet kontakt Dansk Flygtningehjælps presse på:
+45 28 11 67 27
[email protected]