I 2014 og 2015 ankom en stor mængde syriske flygtninge, der var på flugt fra en omfattende borgerkrig i deres hjemland. Antallet af syriske asylansøgere toppede i 2015 – et år, hvor syriske flygtninge på danske motorveje udløste stor politisk og mediemæssig bevågenhed. Denne analyse ser nærmere på de syriske flygtninge og deres beskæftigelsesstatus ca. 5 år efter.
Syriske flygtninge fra 2015 er ca. 6 år efter, i december 2020, i ringe grad i beskæftigelse. Kun 53 pct. af mandlige syrere og 17 pct. af kvindelige syrere er i beskæftigelse i december 2020. Til sammenligning har 80 pct. af mandlige eritreanske flygtninge og 38 pct. af kvindelige eritreanske flygtninge fra 2015 beskæftigelse i december 2020. Der er sket en større stigning i beskæftigelse for eritreanske flygtninge end for syriske flygtninge fra Videnscenterets forrige analyse, der viste status i januar 2020. Det kan dermed indikere, at syriske flygtninge har været hårdere påvirket af coronakrisen i løbet af 2020.
Med flygtninge menes der i analysen både flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Det bør her bemærkes, at populationen for beskæftigelsesdata er mindre end antallet af asylansøgere. Det skyldes flere ting, bl.a. at der kan være flygtninge, der fra 2015 til 2020 har forladt Danmark igen, og at populationen her er målt på 18-66-årige, hvorved bl.a. børn er frasorteret.
I analysen fra videnscenteret fra juli 2020, blev der bl.a. undersøgt uddannelsesmæssig baggrund og kommunale variationer. Disse kan læses nedenfor:
Der kan være flere årsager til forskellene mellem flygtninge fra de forskellige herkomstlande. Nogle flygtningegrupper kan have særligt mange traumer, der kan være forskelle i alderssammensætning og erhvervserfaring.
Uddannelsesbaggrund kan også være en forklaringsfaktor. Der er mangelfuld data på mange flygtninges uddannelsesbaggrund. I stedet kan uddannelsesbaggrund måles ud fra hvilken danskuddannelse, nytilkomne kommer på som led i deres obligatoriske integrationsprogram. Der findes tre typer danskuddannelser:
I 2016 modtog 38 pct. af de syriske kursister danskeuddannelse 1 målrettet personer med begrænset uddannelse, mens 51 pct. af de syriske kursister modtog danskeuddannelse 2 målrettet personer med kort uddannelse. Til sammenligning var dobbelt så mange eritreanske kursister på danskuddannelse 2 som danskuddannelse 1.
Det bør her bemærkes, at kursisttallene for 2016 dækker over flygtninge fra 2015 såvel som flygtninge, der er ankommet før og som stadig modtager danskuddannelse.
Denne analyse er udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration. DRC Integration gengiver analysen i sin oprindelige form og har ikke haft indflydelse på tema eller tekst. Er der spørgsmål til analysens indhold kan forfatteren og stifter af Danmarks videnscenter for Integration Rasmus Brygger kontaktes på [email protected].