Ikke-vestlige efterkommere haler ind på elever med dansk oprindelse
Ikke-vestlige efterkommere halter efter i uddannelsessystemet. Dette gælder begge køn, men i særdeleshed drengene har udfordringer og er bl.a. den gruppe, hvor en stor andel ikke opnår mere uddannelse end grundskolen. Dette kan medføre, at færre efterkommere opnår beskæftigelse siden hen og kan gøre dem mere udsatte på arbejdsmarkedet. Denne analyse kigger nærmere på udviklingen i efterkommernes præstationer i folkeskolen.
Udgivet 25 feb 2021
Analysen Kort
Analysen finder bl.a.:
Andelen af 30-årige, der kun har grundskole som højest fuldførte uddannelse, er markant højere blandt ikke-vestlige efterkommere. Det gælder f.eks. 33 pct. af mandlige, ikke-vestlige efterkommere mod 16 pct. af jævnaldrende, danske mænd.
Elever med dansk baggrund består oftere dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve og får – såfremt de også erklæres uddannelsesparate – adgang til at tage en ungdomsuddannelse.
Andelen af ikke-vestlige efterkommere, der består dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve, er steget markant fra skoleårene 2011/2012 til 2019/2020, og gabet mellem disse og elever med dansk oprindelse er svundet ind fra 12-14 pct. til 4 pct.
Ikke-vestlige efterkommere opnår højere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve. For fagene matematik og engelsk er gabet mellem ikke-vestlige efterkommere og elever med dansk oprindelse formindsket.
Ikke-vestlige efterkommere halter historisk efter i uddannelsessystemet. Her er særligt drengene udfordret. I 2019 havde 33 pct. af mandlige, 30-årige, ikke-vestlige efterkommere grundskole som højest fuldførte uddannelse. Det samme er kun tilfældet for 16 pct. af mænd med dansk oprindelse. Blandt kvinder er forskellen markant mindre: 16 pct. af 30-årige, kvindelige, ikke-vestlige efterkommere har grundskole som højest fuldførte uddannelse mod 11 pct. af jævnaldrende kvinder med dansk oprindelse.
Andelen af unge under 30 år, der hverken er i job eller under uddannelse, er ifølge Danmarks Statistik markant højere blandt ikke-vestlige efterkommere uagtet køn. Øvrige analyser fra Danmarks Videnscenter viser endvidere, at efterkommere og indvandrere har højere fravær og trives mindre i folkeskolen.
Forskellen i skolepræstationen mellem elever med dansk oprindelse og ikke-vestlige efterkommere er dog noget mindre end tidligere. Andelen af elever, der afslutter folkeskolen med bestået prøver i dansk og matematik, er generelt stigende, men stiger mere for efterkommere end elever med dansk oprindelse. En elev med et gennemsnit på minimum 2,0 i dansk og matematik vil kunne blive optaget på en erhvervsuddannelse, hvis de samtidig vurderes uddannelsesparat af skolen (karakterkrav til gymnasiale uddannelser er højere). For vestlige efterkommere gælder det, for både drenge og piger, at de har en højere andel, der har bestået matematik og dansk, end ikke-vestlige efterkommere, men en lavere andel end danske elever.
I skoleåret 2011/2012 afsluttede 77 pct. af ikke-vestlige efterkommerdrenge folkeskolen med beståede prøver i dansk og matematik. Denne andel er steget til 89 pct. i skoleåret 2019/2020. I samme periode er andelen af drenge med dansk baggrund med beståede prøver steget fra 89 pct. til 94 pct. Tilsvarende for piger er andelen steget fra 77 pct. til 92 pct. for ikke-vestlige efterkommere og fra 91 pct. til 96 pct. for piger med dansk baggrund.
Gabet mellem ikke-vestlige efterkommere og elever med dansk oprindelse, der afslutter folkeskolen med et gennemsnit på 2,0 eller over i matematik og dansk, er dermed skrumpet markant ind i de 8 år fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2019/2020. For drenge er gabet mindsket fra 12 til 4 pct. og for piger fra 14 til 4 pct.
Mens ovenstående tal er udtryk for, at der er færre i den dårligst fagligt præsterende elevgruppe, har den gennemsnitlige efterkommer også bedre præstationer. Det ses ved, at både vestlige og ikke-vestlige efterkommere har stigende gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve.
Mens gabet mellem ikke-vestlige efterkommere og elever med dansk oprindelse ikke er blevet mindre i faget dansk (om end karaktergennemsnittet for gruppen er steget), så er der ved både matematik og engelsk et mindre gab. I engelsk var der i skoleåret 2011/2012 et gab mellem ikke-vestlige efterkommere og elever med dansk oprindelse på 1,1 for karaktergennemsnit på hhv. 6,3 og 7,4. I skoleåret 2019/2020 er dette gab mindsket til 0,5 gennem et karaktergennemsnit på henholdsvis 7,3 for ikke-vestlige efterkommere og 7,8 for elever med dansk oprindelse.
Udviklingen i både andel beståede efterkommere og i karaktergennemsnit kan skyldes flere faktorer og kan bl.a. også skyldes en ændring i sammensætningen af efterkommerne og deres forældre. Det vides desuden ikke, om ændringer i adgangskrav til ungdomsuddannelse kan have haft betydning for ændringerne i karaktergivningen.
Denne analyse er udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration. DRC Integration gengiver analysen i sin oprindelige form og har ikke haft indflydelse på tema eller tekst. Er der spørgsmål til analysens indhold kan forfatteren og stifter af Danmarks videnscenter for Integration Rasmus Brygger kontaktes på [email protected].
