Integrationsydelsen, der i dag er omdøbt til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, er målrettet flygtninge. Alligevel modtager et tiltagende antal personer med dansk herkomst ydelserne.
Analysen finder bl.a.
I 2015 blev integrationsydelsen indført. Af lovforslaget fremgik det dengang, at “Formålet med lovforslaget er at give nytilkomne udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund,” og var tiltænkt som en fortsættelse af starthjælpen, der eksisterede i 2002-2012. Integrationsydelsen er sidenhen ændret et antal gange. I dag hedder ydelsen selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse (navn er afhængig af modtager). Ydelsen var og er fortsat karakteriseret ved at være markant lavere end kontanthjælpen og derudover at være målrettet personer, der sammenlagt mindst 9 år inden for de seneste 10 år har boet udenfor Danmark. I dag modtager en ikke-forsørger over 30 år f.eks. 6.142 kr. om måneden før skat i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Til sammenligning vil en ikke-forsørger over 30 år, der har optjent ret til kontanthjælp, modtage 11.554 kr. om måneden før skat.
Langt de fleste på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse har udenlandsk herkomst. I juni 2020 udgjorde ikke-vestlige indvandrere 90 pct. af modtagerne af ydelserne (af dem var knap halvdelen nytilkomne flygtninge omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet målrettet til flygtninge med maks. fem års ophold i Danmark). Ca. 5 pct. af ydelsesmodtagerne, svarende til godt 600 personer, havde dansk oprindelse.
Der er en generel trend for, at en større andel – samt et større antal – af personer på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse har dansk herkomst. Undtagelsen herfra er i perioden juli 2016 og ca. et halvt år frem, hvor antallet på den daværende integrationsydelse steg markant. Fra d. 1. juli 2016 blev alle borgere på kontanthjælp og uddannelseshjælp, der ikke levede op til opholdskravet, omfattet af integrationsydelsen og ikke kun nytilkomne personer. I november 2016 gjorde Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet dog kommunerne opmærksomme på, at personer, der har opholdt sig uden for Danmark men i et EU/EØS-land, ikke bør omfattes af integrationsydelsen og derfor bør genbehandles. Efterfølgende faldt antallet af personer på integrationsydelsen til et noget lavere niveau.
Med undtagelse af dette udsving er antallet af etniske danskere på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse historisk højt. Det samme gælder for andelen af ydelsesmodtagere, der har dansk herkomst, der på 4,8 pct. kun er på niveau med integrationsydelsens indførelse i september 2015. Dengang var der dog 30 etniske danskere på ydelsen mod godt 600 i juni 2020.
Denne analyse er udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration. DRC Integration gengiver analysen i sin oprindelige form og har ikke haft indflydelse på tema eller tekst. Er der spørgsmål til analysens indhold kan forfatteren og stifter af Danmarks videnscenter for Integration Rasmus Brygger kontaktes på [email protected].