Ukrainske Alina kæmper for at blive en del af fællesskabet i sin klasse: ´Det er som om, der ikke er nogen interesse´
For ukrainske Alina er det hårdt og ensomt at gå i en dansk klasse. Gennem Dansk Flygtningehjælp går hun i et gruppeforløb for ukrainske unge på sin skole. Og det er et frirum. Ikke bare for Alina, men også for mange andre.
Modelfoto: Pixabay
Udgivet 20 feb 2025
Skrevet af Annemette Grant Larsen
Alina har prøvet at skifte skole to gange før. Det var dengang, hun stadig boede hjemme i Ukraine med sin mor og far.
Begge gange gik det fint. Selvom hun ikke kendte nogen, var det nemt at gå hen og sige: ´Hej, skal vi lege?´ og blive bedste venner.
Men det var dengang. Krigen i Ukraine ændrede alt for 13-årige Alina, der flygtede til Danmark sammen med sin mor, da krigen brød ud. Hendes far måtte blive tilbage.
I dag går Alina i en almindelig dansk 6. klasse, og det er ensomt. De andre piger smiler og er høflige, men det er svært at blive lukket rigtig ind. Der er aldrig nogen, der spørger hende om noget.
Ikke fordi hun bliver mobbet eller noget som helst, siger hun.
”Der er bare ikke rigtig nogen kontakt.”
Det er svært at lære noget, hvis man ikke har det godt.
/ Charlotte Konradsen Ayed, lærer på Bavnehøj Skole i København. Skolen tilbyder MindSpring til ukrainske børn og unge.
Bruger mange ressourcer på at passe ind
Alina bruger ellers mange kræfter på at forsøge at komme i kontakt og ´på at interesse de andre piger´, som hun siger.
Hun prøver også at klæde sig mere som en dansker. Og hun har spurgt nogle piger i klassen, hvad de går til i fritiden, og om de kan sende et link, så hun også kan tilmelde sig. Men det var der ingen, der gjorde.
”Det er som om, de ikke har nogen interesse i mig,” siger Alina.
Hun har gået i klassen i to år, taler begrænset dansk og er den eneste med ukrainsk baggrund.
Sammen med seks andre unge ukrainere går hun i et gruppeforløb på sin skole gennem Dansk Flygtningehjælp.
Forløbet hedder MindSpring og tager emner op som sorg, ensomhed, savn og en identitet i forandring.
Fælles for børn og unge i forløbet er, at de ikke rigtig trives. Nogle er meget konfliktsøgende, andre snakker ikke rigtig med nogen eller er meget triste og græder. Andre igen udvikler sig ikke sprogligt eller fagligt eller bliver mobbet.
Det føles rart at være sammen med nogen, som taler mit sprog, og som har oplevet nogle af de samme ting som mig
/ Alina, 13 år og fra Ukraine
´Hvordan kommer jeg i kontakt med danskerne?´
I Alinas gruppe startede de med at skrive på et stykke papir, hvad de gerne ville snakke om. Papiret afleverede de anonymt. ´Hvordan kommer man i kontakt med danskere?´, er noget af det, Alina skrev.
For hende er gruppen er et frirum, hvor hun kan tale ukrainsk og bare være sig selv. Og det er en pause fra konstant af være på udkig efter én, der måske kunne have lyst til at ´connecte´.
”Det føles rart at være sammen med nogen, som taler mit sprog, og som har oplevet nogle af de samme ting som mig,” forklarer hun.
Og det er ikke bare Alina, der synes, at det er benhårdt arbejde at blive en del af klassefællesskabet.
Det oplever pædagogisk konsulent og psykolog i Dansk Flygtningehjælp Marina Skok Nielsen også.
Hun holder MindSpring-forløb for ukrainske børn og unge og har oprindelig russisk og ukrainsk baggrund.
Marina Skok Nielsen oplever, at mange af de ukrainske børn og unge ikke kan være sig selv i den danske klasse, og at de bruger en masse ressourcer på at passe ind - og at de har det svært, når det ikke lykkes.
”Jeg tror, at noget af det vigtigste ved forløbet er, at de får en følelse af at høre til en gruppe, og at de føler sig forstået og anerkendt. Det kan være med til at give overskud til andre ting.”
MindSpring-gruppen er en kæmpe faktor for at komme i skole. Det virker som om, eleverne ikke har lige så mange dage med hovedpine og ondt i maven som før.
/ Charlotte Konradsen Ayed, lærer på Bavnehøj Skole i København. Skolen tilbyder MindSpring til ukrainske børn og unge.
For mange er gruppen det sted, hvor de kan få lov at snakke om dem selv og blive lyttet til.
Om alt det nye i Danmark, om Ukraine eller hvad der sker i deres familier, i skolen eller i weekenden på det indkvarteringssted, de bor på.
”Det er vigtigt, at vi viser, vi ser dem, og at vi ikke er ligeglade med deres problemer. Det er ikke altid, de har andre at tale med, siger pædagogisk konsulent og psykolog i Dansk Flygtningehjælp, Marina Skok Nielsen.
Og de vil rigtig gerne snakke om det, de har på hjerte, oplever hun:
”Her snakker og leger de bare. Uden så mange krav og forventninger om at skulle passe ind. Og sammen med andre, som forstår, hvordan det er at være 13 år og gå i en dansk klasse. Det er noget, som deres forældre måske ikke helt forstår,” siger hun.
Alina er et opdigtet navn. Hun går hverken på Bavnehøj Skole eller Langelinieskolen. Dansk Flygtningehjælp kender pigens rigtige navn.
Det er godt, der kom nogen udefra. Det giver eleverne mulighed for at sige ting, de måske ikke har lyst til, vi ved.
/ Knirke Lindby de Tusch-Lec, lærer på Langelinieskolen i København. Skolen tilbyder MindSpring til ukrainske børn og unge.
Kom i gang med Dansk Flygtningehjælps gruppeforløb for ukrainske flygtninge
MindSpring er psykosociale gruppeforløb for flygtninge.
Forløbene tager svære emner op som stress, sorg, savn, traumer og en identitet i forandring.
Forskning viser, at gruppeforløbene forebygger psykisk og social mistrivsel, og at det gør en forskel, at deltagerne kan lade sig inspirere af andre med lignende erfaringer.
